Hovedmenu

Home
Ju-Jutsu
Do
Praktisk Info
Kalender
BLOGs
Træningsplan
Hold
Instruktørerne
Bestyrelsen
Galleri
Nyhedsarkiv
Kontakt

Login

 Brugernavn:

 

 Password:

 

 

 Husk mig

 Ny bruger?

Do


Ju-Jutsu-Do

Du kender måske begrebet "do" fra andre kampsporter: Ju-do, aiki-do, karate-do, m.fl. Det kan oversættes med "vejen" eller "måden" til at lære den aktuelle kampkunst/kampsport. Deraf også navnet på vores træningssal: "dojo" -stedet, hvor man studerer/træner "do". Den abstrakte rummelighed i dette meget japanske begreb "do", er vigtig at beskæftige sig med. Dels har jeg nogle forventninger til, hvordan du skal lære og træne Ju-Jutsu, det er en side af Ju-Jutsu-Do. Dels ligger der et mål i at afstemme Ju-Jutsu med ens øvrige tilværelse, fra to adskilte verdener til en samspillende helhed. Det er den anden side af Ju-Jutsu-do. Det kan symboliseres med det sammenslyngede symbol for ying og yang.

Dojokun

Dojokun er klubbens almindelige regler for træning og opførsel på og udenfor måtten. Læser man også mellem linierne, ser man nogle værdier for Ju-Jutsu, det kunne også kaldes for "do". Respekt, hensyntagen, kammeratskab, præcision, harmoni. Der findes et uddrag af klubbens fulde dojokun under dojokun, mest beregnet til junior/ungdom.

Ju-Jutsu

Ju-Jutsu skrives som to tegn. Tegnene og betydningen på japansk er de samme for jiu-jitsu og ju-jitsu.

Ju




Jutsu

"Ju" betyder eftergivende. Frem for kun at møde kraft med kraft, kan man udnytte den andens kraft til energi til sin egen fordel. Eksempelvis kan et skub føres videre i et kast i samme retning som skubbet. "Jutsu" betyder teknik.

Ju-jutsu/jiu-jitsu har historiske rødder 300-400 år tilbage, og f.eks. er judo udviklet fra Ju-Jutsu, der oprindeligt var en defensivt orienteret kampkunst og selvforsvar. Moderne Ju-Jutsu er både det, men også offensive teknikker, der både egner sig til selvforsvar og konkurrence kampsport.

Træningsdisiplin

Der er mødepligt på nogle hold. Uanset bør du vise respekt for holdet og instruktøren ved at melde afbud hvis du skulle være forhindret i at møde op. Har du i en periode svært ved at møde op, så aftal det med instruktøren. "Disciplin" er bl.a. når man også kommer på de sure dage, at man planlægger at have tid til sin træning, og at man leverer en helhjertet indsats til træningen. Træning kan ind imellem være hård og svær, men forhåbentlig også interessant. Det er derfor du træner, det er derfor Ju-Jutsu er noget særligt!

Kriterier

Der er ikke præcist definerede kriterier for alle hold, men generelt forventer vi at du:

* har lyst til at træne målrettet
* har en høj fremmødeprocent
* udviser godt kammeratskab
* yder dit eget 100% bedste

Hvis du er skadet, så kan du møde op alligevel. Dels vil vi gerne rådgive/vide årsag og diagnose, dels kan du ofte specialtræne samtidig med holdet, f.eks vægttræne, cykle i stedet for at løbe, el. lign. Det er også træningsdisciplin.

Instruktør

Har du spørgsmål eller ønsker så henvend dig til din instruktør. Det er vores mål at lære dig alt det om Ju-Jutsu og træning som du er parat til at modtage og forstå på dit niveau.



Senseis Box


Kompetence i kampsport

Herlev Ju-Jutsu har bredden af instruktører og medlemmer. Samtidig er der plads til eliten. Jeanne Rasmussen startede på et almindeligt hold en gang, og blev siden verdensmester. Det er en unik historie, men de mindre historier og sejre er der masser af. Den personlige udvikling, kammeratskab og den daglige træning. I sæsonen 2011/2012 vil vi sætte fokus på instruktørerne, så de kan udvikle eleverne. Det er instruktørerne, der bærer klubbens ånd.

Sensei Martin


Sponsorer


Nippon Sport

Kailow

Odins Gulvservice